top of page

Hvem er vi?

Annette Larsen og Erik Fenger

Orøvej 28

4300 Holbæk


Tlf.: +45 22 33 69 95


annette-schca@hotmail.com

Kennel Sch-Ca kommer af følgende : (Schæfer-Cairn Terrier) vi er en lille kennel, som vi startede sammen i 2005. Vi har ikke noget ønske om at blive en stor kennel, da vi prioriterer at have tid til den enkelte hvalp.

Vores mål med avlen er at opdrætte mentalt og fysisk sunde hunde som opfylder FCI`s standarder for racen.

Vi har begge to en lang karriere inden for hunde verden og indtil 2019 har vi også avlet Schæferhunde over brugslinjer, nu er det kun Cairn Terrier der indgår i vores lille kennel.

Interessen for Cairn Terrier blev skabt for år tilbage da Erik overtog en 5 årig Cairn Terrier han fra en Onkel. ”Buller” var afleveret til pasning på onklens hundepension, men blev aldrig afhentet igen. ”Buller” var et pragteksemplar for denne herlige race. Han var fysisk robust, kærlig, nem at omgås, lydig og besad en utrolig mental styrke. Dette bevirkede, at hjertet var tabt for denne charmerende race.

I 2004 – efter længere tids research – købte vi Cairngårdens Miss Mona. Gennem deltagelse på flere Cairn Terrier udstillinger med ”Miss Mona", startede interessen for opdræt af denne race. ”Miss Mona” blev hermed grundlaget for vores opdræt af Cairn Terrier. Det er nu en race der fylder meget i vores liv og som bringer mange gode oplevelser og grin. vi har nu 3 generationer af Cairn. Jeg bruger Cairnen til træning i DKK og den indgår som en del af familien.

Vores baggrund og erfaring omkring hunde:

Annette fik i 1986 sin første Schæferhund. Der er siden brugt mange timer på trænings-pladsen til træning af Schæferhunde. Ikke blot egne, men også træning og uddannelse af andres hunde, ligesom hun har virket som instruktør i både Schæferhundeklubben og Rottweilerklubben.

I 2003 købte Annette sin første Schæferhund  ”Peterlysen Hippi”, der er avlet over sportshundelinier. Efter endt brugsprøveuddannelse og avlskåring, dannede ”Hippi” grundlaget for vores daværende Schæferhundeopdræt.

Annette har siden trænet mange schæferhunde og stillet til mange prøver 

Hele Annettes familie har været opdrættere af jagthunde. 

Annette træner nu de små Carin og har bl.a. opnået Elite Champion i HLT ved Dansk kennel klub med Sch-Ca Frøken Jytte samt HLT Sølv med Sch-Ca Miss Alma 

Erik startede i 1986 i Politiet og har i mange år virket som tjenestehundefører. 

Erik har dyrket konkurrencesporten, hvilket gennem tiden ført til mange gode oplevelser og resultater ved deltagelse i bl.a flere danmarksmesterskaber både i Schæferhundeklubben, Politihundeforeningen samt Dansk Kennel Klubs IPO3 DM og VM for Schæferhunde.

Erik og ”Lexus”, var den første danske evipage med aktiv polititjenestehund der havde kvalificeret sig til Verdensmesterskabet for Schæferhunde i USA.

Erik har også kvalificeret sig med vores egen avlet schæfer Sch-Ca Fillip til VM i Frankrig.

 

Udover at bruge meget tid på uddannelse og træning af egne hunde, er der følgende på CV for  hundeerfaring: Dommer i Politihundeforeningen, instruktør ved politiets hundeskole samt tidligere Bruttotrupfigurant, figurentudvalg ved Schæferhundeklubben i Danmark.

træning af specialhunde.

 

 

jytte HLT guld.jpg
18527153_10211353563568333_3958371247027
bottom of page